Rasmus Byskov udnævnt til vicekommunaldirektør

Rasmus Byskov-Nielsen

Ikast-Brande Kommunes direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov-Nielsen (bill.), er i al stilfærdighed blevet forfremmet til vicekommunaldirektør, en stillingsbetegnelse der ikke har været i brug, siden den daværende vicekommunaldirektør, Flemming Storgaard, overtog posten som kommunaldirektør efter Henning Hansen 1. februar 2018.

Rasmus Byskov-Nielsen blev pr. 1. januar 2017 ansat i Ikast-Brande Kommune som direktør for børn, undervisning, kultur og fritid, en stilling der efterfølgende skiftede betegnelse til direktør for børn og fællesskaber – og nu kan Rasmus Byskov altså tilføje titlen som vicekommunaldirektør på sit visitkort.

Han kom til Ikast-Brande fra en stilling som sundhedschef ved Holstebro Kommune, hvor han tidligere havde været chef for udvikling og strategi og kompetenceudvikler.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul