BioMar etablerer egen gastank
Indsendt af Mikael Lund den fre, 05/08/2022 - 11:46
Som BioMar-direktør Anders Brandt-Clausen kunne fortælle i Brande Bladet tirsdag d. 12. juli, arbejder fiskefodervirksomheden på Mylius-Erichsensvej på at gøre sig uafhængig af russisk naturgas. Planen er at gå over til LPG (flydende gas), og nu har BioMar fået Ikast-Brande Kommunes godkendelse af en ansøgning om at etablere en tank til gassen.
Tanken, som skal kunne rumme ca. 70 kubikmeter gas, skal placeres ved siden af virksomhedens biofilter. Inden tilladelsen kunne gives, har der skullet foretages en vurdering af, om BioMar med etableringen af gastanken skiftede status til ”risikovirksomhed” i henhold til Risikobekendtgørelsen, men dette har vist sig ikke at være tilfældet.
Læs mere i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar