18-årig kørte galt på motorvejen
Indsendt af Mikael Lund den man, 01/08/2022 - 08:57
Kl. 01.48 natten mellem lørdag og søndag skete der et solouheld på Midtjyske Motorvej ved Brande.
Her mistede en 18-årig mandlig bilist fra Brande, der var på vej mod syd, herredømmet over sin bil og påkørte autoværnet.
Der skete begrænset materiel skade på såvel bil som autoværn, mens den 18-årige slap uskadt fra uheldet.
Til gengæld måtte han med på skadestuen for at afgive en blodprøve, eftersom politiet mistænkte ham for at være spirituspåvirket.
Tilføj kommentar