En have for alle sanser
I starten af juni gik arbejdet med at opfylde et længe næret ønske om en sansehave ved Engparken i gang, og allerede sidst i denne uge forventes arbejdet at blive færdigt.
Sansehaven var allerede på tale i forbindelse med tilbygningen, oplyser Engparkens leder, Connie Lisby Farsinsen. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for havekredsen, Engparkens Venner, de pårørende og personalet på Engparken, og det er deres tilrettede forslag til havens indretning, der nu er blevet til det (næsten) færdige resultat.
Haven er ved at blive tilplantet med forskellige stauder i alverdens farver op opstammede træer, der er blevet plads til et lille bassin – dog uden fisk – og rundt omkring på stien, der snor sig rundt om bedene, vil der blive placeret nogle små ”oaser” i form af bænke, hvor man kan sætte sig og tage et lille hvil, mens man nyder haven på nærmeste hold. Langs muren ud mod Vejlevej er der opsat rionet, som egner sig perfekt til klatrende blomster.
Derudover er der gjort meget ud af at sikre, at haven skal være så let at vedligeholde som overhovedet muligt.
Læs mere om Engparkens sansehave i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar