Hvor mener du, at vindmøllerne passer bedst ind i omgivelserne?

- Midt i naturen ved Karstoft Å og Kratlund Plantage - eller ved motorvejen og industrien syd for Ikast?

Vi mener, at dette projekt med ni stk. 150 meter høje vindmøller bliver alt for voldsomt, stort og dominerende at opføre ude midt i naturen. Vindmøllerne passer meget bedre ind i de industriprægede omgivelser langs motorvejen syd for Ikast.

Det er i byerne, at de store mængder af strøm bruges. Derfor er det oplagt at stille vindmøllerne tæt ved byerne, hvor elnettet kan håndtere det.

Det er desuden ofte byboere og politikere med bopæl i byerne og i den nordlige del af Ikast-Brande Kommune, der vrænger et nedsættende NIMBY (Not In My Back Yard) efter os, der kæmper for at bevare vores uforstyrrede landskab og natur omkring Blåhøj.

Vi foreslår derfor, at de ni ”Kratlund-møller” omdøbes til de ni ”IkastSyd-møller” og placeres ved motorvejen syd for Ikast. Dette område er i forvejen præget af industri og larm. Vi vurderer, at vindmøllerne ikke vil virke forstyrrende i dette område.

Vi går ud fra, at de mange grønne vindmølletilhængere i Ikast vil være begejstrede over at få den grønne VE-energi helt tæt på. For det er vel utænkeligt, at de skulle have noget i mod at få vindmøller i ”baghaven”?

En iøjnefaldende placering af ni store vindmøller langs motorvejen, vil desuden fremstå som et tydeligt vartegn for nogle af Ikast-Brande Kommunes største og vigtigste virksomheder som f.eks. Siemens, Welcon og ikke mindst Niebuhr Gears A/S, der jo fremstiller store tandhjul til bl.a. vindmølleindustrien.

De grønne VE-entusiaster og politikere i Ikast og omegn vil i kor råbe: PIMBY!!! (Please In My Back Yard) ved udsigten til at rejse ni klimafrelsende vindmøller så tæt på kommunens hovedby.

Samtidig kan beboerne i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune ånde lettede op ved tanken om endelig at slippe for truslen om disse uvelkomne vindmøller i det fredelige landskab.

Vi ønsker nemlig at bevare natur og landskab uforstyrret af vindmøller og andre tekniske anlæg.

Det er jo præcis derfor, vi har bosat os så langt fra storbyens støj og lysforurening.

Vi elsker stilhed, det uforstyrrede landskab, sort nattehimmel og naturens egne lyde.

Vi ønsker at bevare den unikke ro, der er i det uforstyrrede landskab.

Hvordan kan vi trænge igennem til politikerne med det budskab, når vi ikke samtidig kan tilbyde dem en stor pose penge i ”belønning”?

 

Carsten Dreisig Hansen og Marianne Nielsen,

Blåkærvej 6, Kibæk

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul