Krav om tidsbestilling genindføres
Indsendt af Mikael Lund den tor, 28/10/2021 - 10:16
Region Midtjylland genindfører med virkning fra dags dato krav om tidsbestilling på en række mindre teststeder. Det sker for at undgå kødannelser, oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Kravet om tidsbestilling gælder bl.a. for testcentret i Brande Hallerne, hvor man kan blive PCR-testet for Covid-19 hver tirsdag og torsdag fra kl. 9-16 og for testcentret i Ikast, som er placeret i kommunens Administration Vest (den tidl. Vestre Skole). Her kan man blive PCR-testet mandag, onsdag og fredag, ligeledes mellem kl. 9 og 16.
Se den samlede oversigt over testcentre og åbningstider ved at klikke her
Tilføj kommentar