Kommunens økonomiske situation til debat

Når Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg (ØK) tirsdag genoptager det politiske arbejde, bliver det med et eneste punkt på dagsordenen: Kommunens økonomiske situation.

Umiddelbart lyder det som en alvorlig sag, men selvom overskriften måske kan foranledige bekymrede panderynker, er der som sådan ikke noget dramatisk i det: Det er helt sædvanlig praksis, at ØK på dette tidspunkt af året rent formelt får forelagt et udgangspunkt for de videre politiske budgetforhandlinger, som normalt foregår i starten af september.

Til brug for forhandlingerne har administrationen udarbejdet et såkaldt basisbudget, som vil blive præsenteret for det samlede byråd samme dag, som det behandles i Økonomi- og planudvalget.

Dagen efter – onsdag d. 25. august – vil budgetmaterialet desuden blive præsenteret på to møder; først på et internt møde om formiddagen for kommunens ledere og MED-repræsentanter, og igen om aftenen på et offentligt møde i RemisenBrande, hvor alle interesserede har mulighed for at møde op og stille spørgsmål.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul