Landskamp på storskærm
Indsendt af Mikael Lund den tir, 15/06/2021 - 11:37
Når Danmarks fodboldlandshold på torsdag spiller sin anden kamp ved EM-slutrunden mod Belgien, bliver der mulighed for at overvære kampen på storskærm på Torvet i Brande sammen med andre fodboldfans.
Det er Brande City og Coop, som er gået sammen om arrangementet, der starter allerede fra kl. 16 med optakt i form af kolde fadøl og grillpølser i stadionstørrelse.
Selve landskampen, som spilles i Parken i København, fløjtes i gang kl. 18, og vejrudsigten kan ikke bruges som undskyldning for at blive hjemme: Temperaturen forventes at komme op i nærheden af 30 grader, så der er lagt i kakkelovnen til en på alle måder varm eftermiddag og aften på Torvet.
Kommentarer
Hvad med lørdagens kamp mod
Hvad med lørdagens kamp mod Wales ?
Tilføj kommentar