Stigende smittetryk i nord

Grafik: Ikast-Brande Kommune 

Mens der stort set ikke er registreret Covid-19-smittede i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune den seneste uge, er antallet af smittede i den nordlige del af kommunen vokset kraftigt, og især Ikast er hårdt ramt.

Således står kommunens største by alene for 45 af den seneste uges 55 smittetilfælde, mens der i eksempelvis Brande-området ikke er registreret et eneste.

Selv med de automatiske nedlukningsregler, der trådte i kraft i mandags, er der dog ikke udsigt til en snarlig nedlukning i Ikast, der består af to sogne. Det oplyser kommunaldirektør Flemming Storgaard:

- Vi er stadig langt fra en sognenedlukning og/eller en kommune-nedlukning. Men det er klart, at vi med den nye og længe ventede genåbningsplan vil se ind i yderligere smitte.

- Vi gør en særlig indsats i forhold til der, hvor smitten er mest udbredt. Vi har medarbejdere i området, som opfordrer til at overholde de gængse anbefalinger om forsamlingsforbud, afstandskrav, mundbind mv., hyppig test og isolation ved mistanke om smitte

- Vi er ligeledes i tæt (daglig) dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring handlemuligheder. Herunder laver vi i fællesskab smitteopsporing, således at vi hurtigt kan få isoleret de personer,, som er under mistanke om smitte, uddyber kommunaldirektøren.

På Statens Serum Institus (SSI's) opgørelse figurerer Ikast-Brande Kommune iøvrigt "kun" med et incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge) på 101,7. Det skyldes, at SSI i modsætning til Ikast-Brande Kommune ikke medregner positive kviktests i deres opgørelse.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul