Bilist ramte lastbil i rundkørsel
Indsendt af Mikael Lund den tor, 13/08/2020 - 08:59
En 93-årig mand fra Brande var onsdag formiddag kort før kl. 11 skyld i et færdselsuheld i rundkørslen ved motorvejsafkørsel Brande N, hvor Herningvej og Frihedevej mødes. Manden kom kørende i sydlig retning i sin bil, men overholdt ikke sin ubetingede vigepligt med det resultat, at han kørte ind i en spansk indregistreret lastbil ført af en 48-årig spanier.
Ifølge politiets oplysninger skete der udelukkende materiel skade ved sammenstødet, hvilket til dels skyldes den relativt lave hastighed, men i langt højere grad at personbilen kun ramte lastbilanhængerens højre bagkofanger og derfor ikke blev trukket ind under køretøjet.
Den 93-årige brandit vil blive sigtet for sin vigepligtsforseelse.
Tilføj kommentar