Møllen på Uhrevej har fået nyt navn på gavlen
Der er kommet nyt skilt på gavlen på møllen på Uhrevej. Indtil udgangen af juni var det Hedegaard A/S, der drev møllen, men pr. 1. juli overtog Vestjyllands Andel både den og tre andre Hedegaard-/Danish Agro-afdelinger i henholdsvis Fjelstervang, Gesten og Bedsted i Thy. Til gengæld overtog Danish Agro i samme ombæring Vestjyllands Andels aktier i Hedegaard A/S og opnåede dermed fuldt ejerskab over selskabet, som Vestjyllands Andel hidtil har ejet 22,7 % af aktierne i.
Med ejerskiftet er der også udsigt til forandringer og ikke mindst investeringer i bygningerne på Uhrevej 5. En splinterny gummiged er allerede taget i brug, og næste step er at få samlet indvejningen og prøvetagningen af de mange tusinde tons korn, som forventes indleveret i løbet af de kommende uger, så det kan klares i en arbejdsgang i stedet for som nu to. Derved sparer landmændene tid og kan hurtigere komme tilbage til høstarbejdet, forklarer Vestjyllands Andels øverste chef, Steen Bitsch.
Der er desuden en endnu større ændring på vej på Uhrevej. Læs mere om det i Brande Bladet på onsdag.
Tilføj kommentar