Arvad Tværvej lukkes
Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg besluttede på sit møde i tirsdags at lukke Arvad Tværvej.
Dermed valgte udvalget at se bort fra de indsigelser mod lukningen, der dels var indkommet Axel Månsson og en privat grundejer på Grarupvej, dels fra HMN Gasnet og Energinet.
Alle fire pegede på den forlængede kørevej fra Brande-siden som det største problem ved en eventuel lukning, men mens de to førstnævnte fuldstændig modsatte sig en lukning af vejen, havde de to energiselskaber foreslået at lukke vejen efter transformatorstationen, så de stadig kunne køre til og fra deres respektive anlæg ad det første stykke af grusvejen.
Det forslag vandt imidlertid ikke gehør hos udvalget, som i stedet besluttede, at Arvad Tværvej skal lukkes helt ude ved Ejstrupholmvej i løbet af 2020.
Der skal heller ikke etableres en vendeplads på den modsatte side af vejen, som det ellers tidligere har været på tale, men til gengæld skal der etableres en sti til gående og cyklister.
Tilføj kommentar