Bayern Engparken

En håndfuld af Engparkens venner stod vanen tro for den praktiske afvikling af Oktoberfesten suppleret af Engparkens leder, Ruth Juul Jensen (nr. 2 fra venstre) og Irina Dahl (yderst til højre), der også var trukket i festtøjet i dagens anledning.

Nej, Brande har ikke pludselig fået en Bundesligaklub i Seniorligaen. Men mens forandringens vinde blæser udenfor Engparken, hvor udvidelsen af ældrecenteret skrider planmæssigt fremad, blev en årligt tilbagevendende tradition fredag holdt vedlige i Oasen.

Her var en håndfuld af Engparkens Venner trukket i tyrolerudstyret, som venligst var udlånt af Teaterkompagniet. Også Engparkens leder, Ruth Juul Jensen, og en af de ansatte, Irina Dahl, var trukket i festtøjet, og så var det ellers tid til at afholde den årlige Oktoberfest for beboerne.

Formand for Engparkens Venner, Tove Jensen, bød velkommen med opfordringen: ”Drik det, I kan drikke – men I skal også kunne gå hjem!”

Da der var skålet grundigt på det i enten øl eller juice, blev sekserbrættet fundet frem, og så blev der ellers spillet på livet løs – dog ikke om penge, men om søde sager.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul