Dement 70-årig fundet igen

OPDATERET: Den 70-årige mand, som politiet har eftersøgt siden søndag med hundepatruljer og helikopter, er fundet i god behold. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter kort efter kl. 11.00.

Politiets vagtcentral oplyser, at det var en hundepatrulje, der fandt den eftersøgte mand ude i terrænet i det område, man formodede han befandt sig i. I den forbindelse takker man fra Vagtcentralen for alle de henvendelser, man har fået fra offentligheden, oplysninger, der har været med til at bekræfte, at man ledte i det rigtige område.

Den 70-årige mand blev kørt til check på skadestuen i Herning i ambulance, men selvom han var noget nedkølet, betegner politiet altså hans tilstand som "god efter omstændighederne".

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul