Socialdemokratiet åbne for skattestigning

Frank Heidemann Sørensen

På mandagens møde skulle byrådspolitikerne i Ikast-Brande tage stilling til udmøntningen af de besparelser på ca. 30 mio. kr. på driften, som det nytiltrådte byråd anerkendte behovet for på mødet i starten af februar.

Til brug for dette havde den kommunale administration udarbejdet et sparekatalog, men bordet rundt var der enighed om, at de 30 mio. næppe rækker. Årsagen er den kuldsejlede udligningsreform, der i stedet endte i en teknisk korrektion, fordi politikerne i Folketinget ikke kunne nå frem til en aftale.

Hvor Ikast-Brande selv i værste fald ville være endt med en mindre milliongevinst med en reform, betyder korrektionen i stedet, at kommunen står til at miste op imod 10 mio., hvilket vil forøge kravet om besparelser eller yderligere indtægter tilsvarende.

Som den eneste talte Socialdemokratiets gruppeformand, 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen (bill.), om muligheden for at hæve skatten, for at kompensere for tabet af "de penge, vi er blevet snydt for". Han var desuden træt af, at administrationens forslag til besparelser var kommet ud i offentligheden, inden de var blevet behandlet politisk.

Borgmester Ib Lauritsen (V) var imidlertid ikke sikker på, at der vil være en gevinst ved at hæve skatten: I 2015 hævede Ikast-Brande Kommune skatten med et halvt procentpoint til 25,6 % for så at sænke den igen tilsvarende året efter. Det udløste en større, statslig millionpræmie, en præmie der vil blive índdraget igen, hvis kommunen hæver skatten indenfor en årrække.

En lang og til tider ideologisk diskussion endte med, at byrådet sendte administrationens spareforslag, som du kunne læse om i sidste uges udgave af Focus, i høring.

Læs mere i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul