Kommunale besparelser søges udmøntet

På sit møde 5. februar besluttede det nytiltrådte byråd i Ikast-Brande Kommune, at der skulle findes besparelser på driften for 30 mio. kr. årligt. Den beslutning er nu blevet udmøntet i et omfattende sparekatalog, som økonomi- og planudvalget skal behandle på sit møde på tirsdag, hvorefter sparekataloget skal en tur omkring det samlede byråd, inden det sendes i høring hos de berørte parter. Ikke mange går ram forbi: Børne- og undervisningsudvalget skal finde ca. 4 mio. kr. årligt, som udover en generel besparelse på 0,25 % bl.a. skal findes på børnetandplejen, skolesvømningen, et lavere grundstilskud til daginstitutionerne og en nedsættelse af antallet af PA-elever fra 11 til 5, og derudover skal skolerne samlet set spare 1 mio. på el, vand og varme. Tilskuddene til friluftsbadene i Engesvang og Bording foreslås fjernet, og tilskuddet til Ensemble MidtVest og Operaen i Midten sættes ned ligesom tilskuddet til svømmehallerne i Ikast og Brande. Overførselsindkomsterne skal ned med ca. 11,5 mio. kr. årligt. Halvdelen skal komme fra færre førtidspensionister og ca. 2 mio. fra færre udgifter til flygtninge. På ældreområdet lægges der bl.a. op til at sløjfe klippekortordningen på fritvalgs-området, hvilket vil frigøre en mio. årligt. Julebelysning og anden bymarkedsføring bliver fremover op til de respektive byer selv at finansiere. I første omgang er der udelukkende tale om forslag, som, når de er blevet politisk behandlet, oversendes til efterårets budgetforhandlinger.

Se hele sparekataloget her.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul