BioMar dykker

Trods en pæn stigning i den afsatte mængde må fiskefoderproducenten BioMar notere tilbagegang i såvel omsætning som indtjening.

Omsætningen i årets første kvartal faldt således med 5,6 procent fra næsten 2 milliarder kroner i 2017 til knap 1,9 milliarder. Dette på trods af, at den afsatte mængde fiskefoder i samme periode voksede med 8,8 procent fra 205.000 til 223.000 tons.

Samtidig er overskuddet af den primære drift (EBIT) gået fra 51,5 millioner kroner til 35,2 millioner, og efter skat er faldet endnu større: Fra et plus på 34,8 millioner kroner i 1. kvartal 2017 til mere beskedne 12,3 millioner.

BioMar tilskriver den mængdemæssige fremgang opkøbet af den ecuadorianske rejefodervirksomhed Alimentsa, mens en kombination af ændrede valutakurser, ændret produktmiks og øget konkurrence får skylden for faldet i omsætning og indtjening.

Tilbagegangen får dog ikke BioMar til at ændre på virksomhedens forventninger til fremtiden. Således forventer BioMar fortsat for første gang i virksomhedens historie at runde en omsætning på 10 milliarder kroner, og overskuddet i 2018 forventes ligeledes at blive marginalt højere end i 2017.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul