Håndboldkvinder under pres
Indsendt af Mikael Lund den tor, 19/04/2018 - 08:27
Håbet om oprykning lever endnu for Ejstrup/Hærvejens 2. divisions håndbolddamer, men resultatet af onsdagens udekamp mod Mejrup-Hvam blev ikke helt som håbet.
I en målrig affære sejrede hjemmeholdet med 33-28, og kravet til Ejstrup/Hærvejen forud for lørdagens hjemmekamp i Ejstrupholm Hallen mod HIK er derfor klart: En sejr på minimum fem mål.
Det skyldes, at københavnerne vandt deres kamp mod Mejrup-Hvam med netop fem mål, og kun de to bedste af de tre hold går videre til de afgørende oprykningskampe mod enten Gudme HK eller Vendsyssel, der sluttede på 10.- og 11.-pladsen i 1. division.
Tilføj kommentar