Ældreråd med nyt formandskab

Tove Jensen

Ikast-Brande Kommunes nyvalgte Ældreråd har konstitueret sig med Birgit Worm fra Bording som formand og Tove Jensen, Brande som næstformand. De afløser henholdsvis Søren Frank Sørensen fra Brande og Birgit Kristensen fra Bording.

På sit første møde vedtog Ældrerådet en ny forretningsorden og fremsendte forslag til vedtægtsændringer til politisk godkendelse i byrådet.

For at blive inspireret, mere synlig og kendt vil Ældrerådet være udfarende i samarbejdet med alle aktører, der er i kommunen, der har fokus på vilkår og aktiviteter for alle +60-årige. Derved får Ældrerådet mulighed for at opfange, hvad der rører sig og ad den vej blive godt klædt på til at løfte opgaven. Der vil blive udarbejdet en pjece om Ældrerådet i løbet af foråret.

Ældrerådet vil desuden drøfte mulighederne for at mødes med de forskellige frivillige organisationer og andre aktører, der er engageret i de +60-åriges vilkår og muligheder i kommunen. Ældrerådet har mulighed for at løfte ideer m.m. op på politisk niveau, da Ældrerådet af egen drift kan rejse sager til politisk behandling eller tage emner op til fælles drøftelse med et politisk udvalg.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul