BioMar nærmer sig ti milliarder

I forbindelse med mandagens offentliggørelse af kvartalsregnskabet opjusterede fiskefoderproducenten BioMar endnu engang forventningerne til årets omsætning, som nu forventes at nå 9,9 mia. kr.

I tredje kvartal steg omsætningen med 3,5 % i forhold til 2016 og rundede dermed 3 mia. kr. I samme periode voksede de afsatte mængder med 10 %, men ugunstige valutakurser og stigende råvarepriser betyder, at omsætningen ikke er vokset i samme takt.

For året som helhed er BioMars omsætning vokset med ca. 1 mia. svarende til knap 15% og udgjorde dermed ca. 7,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal.

Resultatet af den primære drift (EBIT) er til gengæld kun vokset med 5,6 % år til dato og faldt endda med 20 mio. kr. i tredje kvartal.

For året som helhed forventer BioMar at nu realisere et resultat af den primære drift (EBIT) i intervallet 530 – 550 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med sidste års EBIT på 581 mio. kr.

Ligesom omsætningen er antallet af ansatte i BioMar-koncernen i øvrigt tæt på at krydse en magisk grænse: I 3. kvartal havde BioMar i gennemsnit 993 ansatte.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul