Gitte blev årets Uhre-borger

Gitte Madsen

Som optakt til det årlige Uhre Marked kårede Uhre Udviklingsråd lørdag morgen Årets Uhre-borger.

Hæderen, som blev uddelt for femte gang, tilfaldt i år Gitte Madsen.

- Hun er med i ALT, motiverede Dorthe Zacho udnævnelsen. Gitte Madsen sad tidligere i bestyrelsen for udviklingsrådet, men ordner nu "kun" regnskabet, ligesom hun i øvrigt gør for Den Gamle Købmandsgaard.

Derudover er hun mangeårig gymnastik-instruktør i Uhre GIF, og for et par år siden var hun primus motor bag en ungdomsklub for børnene i 5.-6. klasse på Uhre Friskole.

- Hun er altid klar til at yde en indsats, pointerede Dorthe Zacho, og nærmest for at illustrere udsagnet hastede prismodtageren videre for at dømme kampene i høvdingebold-turneringen.

Finalen her blev i øvrigt et opgør mellem Landet og Kæret, og hvordan det opgør endte, kan du læse mere om i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul