Dobbelt sammenstød i T-kryds

Mandag kl. 15.35 stødte tre personbiler sammen i T-krydset ved Borupvejs udmunding i Herningvej.

En 48-årig mand fra Grindsted kom kørende ad Borupvej i vestlig retning, men overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da han svingede ud på Herningvej.

Her ramte han en 87-årig mand fra Brande, som kom kørende ind mod byen. Sammenstødet medførte, at den 87-årige mands bil blev skubbet over i en tredje bil ført af en 59-årig mand fra Struer, som kom kørende i den modsatte retning.

Ifølge politiets oplysninger skete der kun materiel skade ved sammenstødene, men den 48-årige mand fra Grindsted kan se frem til en sigtelse for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul