Cirkus Uhrskoven
Ganske vist har Cirkus Benneweis netop meddelt, at det hæderkronede cirkus indstiller turnéaktiviteterne, men det betyder ikke, at cirkus som sådan er ved at uddø – tvært imod!
Når man som Cirkus Minimus kan afvikle en forestilling (med publikum) på noget, der minder om 25 kvadratmeter, bliver det i hvert fald ikke mangel på plads, der kommer til at slå den klassiske underholdningsform af banen.
Torsdag fik den ene af Livstræets Daginstitutioner, børnehaven Uhrskoven i Uhre, besøg af enmands-cirkusset Cirkus Minimus som belønning for, at de var den af samtlige børnehaver, der havde solgt flest billetter til efterårets bondegårds-børnefestival i RemisenBrande.
Og forestillingen var så stor en succes, at børnene vist nok stadig går rundt og råber ”ekstranummer, ekstranummer”. I hvert fald fortsatte råbene et stykke tid efter, at Cirkus Minimus havde forladt børnehaven.
Flere billeder fra Cirkus Minimus' besøg i Uhrskoven i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar