Butikstyv i Klovborg
Indsendt af Mikael Lund den tor, 17/09/2015 - 08:57
Min Købmand på Storegade i Klovborg havde onsdag kort før middag besøg af en kunde, som ikke var til sinds at betale for sine indkøb.
Manden, der beskrives som 30-35 år og dansk af udseende, slap afsted med en oksesteg og 2 poser kaffe, men personalet nåede at notere registreringsnummeret på den bil, manden kørte i.
Bilen viste sig at tilhøre en kvinde i Gedved, som politiet nu skal have kontaktet med henblik på afhøring.
Tilføj kommentar