Tour de håndbold

En af de 47 deltagere i håndboldskolen i fuld gang med at forcere forhindringsbanen, hvor det udover fart i hænder og fødder også handlede om kraft og præcision.

Fra mandag til onsdag gennemfører Brande HK endnu engang håndboldskole i Brande Hallerne i samarbejde med Dansk Håndbold Forbund (DHF).

En af nyskabelserne på årets håndboldskole var et besøg af ”DHF on Tour”, et samarbejde mellem forbundet og dets sponsor Sydbank. Med på turen er bl.a. en virtuel målmandssimulator, hvor boldene – virtuelle forstås - flyver om ørerne på spilleren med op til 120 km/t. Så gælder det om – med fagter – at redde så mange som muligt, og selvom der nok ikke gemte sig en ny Nicklas Landin i Brande, tog de fleste godt fra, også selvom de normalt ikke står på mål.

En anden aktivitet var en forhindringsbane, hvor det både gjaldt om at være hur-tig på fødder og hænder samt velskydende – både hårdt og præcist.

Efter at have afdriblet en stribe kegler, skulle der afsluttes mod et tomt mål, hvor hastigheden blev registreret. Derefter skulle bolden sendes gennem et af de fire huller i det klæde, der var hængt op foran et andet, men mindre mål. Rekorden, da Brande Bladets udsendte kiggede forbi, lød på imponerende 8 sekunder.

Læs mere om håndboldskolen i dagens udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul