BIF-Cup gennemføres
Indsendt af Mikael Lund den tir, 26/05/2015 - 09:43
For 35. gang i træk bliver der BIF-Cup i Brande, i år i dagene 2.-5. juli. Det oplyser cup-udvalget til Brande Bladet.
Der er tilmeldt ca. 70 hold, hvilket svarer til sidste års niveau, og igen i år kommer der hold fra både Tyskland og Norge.
- Nogle rækker er udsolgt, men der er stadigvæk enkelte pladser i U9 drenge 8-mands, U15 drenge 11-mands, U17 drenge 11-mands og U15 piger 8-mands. Så hvis der er nogen, som kan stille nogle af disse hold og stadig overvejer at deltage i cuppen, så kan de lige nå det, hvis de er hurtige, lyder det fra cup-udvalget, der glæder sig til nogle forrygende fodbolddage i Brande.
Tilføj kommentar