Det tunge skyts

Ball Gunners United i blåt fører bolden frem, mens ”kyllingerne” fra Skive har rigeligt at gøre med at forsvare sig i de 2 holds semifinalekamp.

Hvad har et floorball-hold fra Brande og et af topholdene i den engelske Premier League til fælles?

Umiddelbart ikke alverden, og så alligevel: Ligesom Arsenal har BGU’s stadig forholdsvis nyetablerede floorball-hold taget navnet ”Gunners”, helt præcis Ball Gunners United. Og at det kan forkortes BGU er absolut ingen tilfældighed.

Søndag var Brande for første gang vært for et stævne i privat- (ikke pirat-) ligaen West Coast Floorball League, som organiserer nogle af de hold, der ikke spiller divisions-floorball.

Hjemmeholdet havde kørt det tunge artilleri i stilling og undgik i den grad selv at blive til kanonføde. To indledende sejre over henholdsvis IK Vest fra nordjyske Ranum og Crazy Chickens fra Skive sendte hjemmeholdet i semifinalen fra en førsteplads, mens stævnets 2 formodet stærkeste hold fik ødelagt den mulighed for hinanden ved at spille uafgjort i deres indbyrdes kamp, og først efter straffeslag lykkedes det Silkeborg Hurricanes at besejre Tre Kroner fra Fjerritslev, der sendte et rent tjekkisk hold på banen, med 1-0.

Se hvordan det gik de lokale kanoner videre i turneringen i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul