SF gik imod kommuneplanen

Som en af sine sidste handlinger inden valget godkendte byrådet tirsdag aften kommuneplanen frem mod 2025 endeligt. Planen lægger rammerne for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremadrettet, i særdeleshed i det åbne land. Offentlighedsfasen havde kastet 11 høringssvar af sig, hvoraf hovedparten havde medført mindre ændringer i den oprindelige plan.
På et ellers fredsommeligt byrådsmøde, hvor kun 10 af de tilstedeværende 22 byrådsmedlemmer tog ordet, og over halvdelen af dagsordenpunkterne blev godkendt uden andre bemærkninger end borgmesterens supplerende, måtte der en afstemning til. Det blev nødvendigt, da SF’s Anders Udengaard blev klar over, at byrådet godkendte kommuneplanen under protest for at undgå et veto med opsættende virkning fra Naturstyrelsen, som man ønsker en principiel drøftelse med efterfølgende.
For store beføjelser
Kaare G. Graversen (O) sagde direkte, at Naturstyrelsen har for store beføjelser, og Peter Kempf Pedersen (A) fandt det ligesom borgmester Carsten Kissmeyer (V) uheldigt, at Naturstyrelsen udsætter beslutningerne. Da sagens rette sammenhæng gik op for Anders Udengaard, valgte han som den eneste at stemme imod, da han ikke ville godkende kommuneplanen under protest.
– Det er deres (Naturstyrelsen, red.) job at være imod, argumenterede SF’eren, men vandt ikke gehør for sit synspunkt i byrådssalen. Tværtimod angreb Carsten Kissmeyer Naturstyrelsen for at træffe politiske beslutninger, selvom styrelsen principielt er at betragte som (miljø)ministerens forlængede arm.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul