Noa åbner ikke igen
Indsendt af Mikael Lund den man, 19/04/2021 - 11:58
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/img_8198.jpg?itok=mQigR_SD)
Søndag blev sidste åbningsdag for Café Noa på Torvet i denne omgang, i hvert fald med ejerne siden 15. juli 2019, Recep og Berivan Altanay.
- Vi er blevet opsagt af vores udlejer og lukket ned, oplyser en lidt trist Berivan mandag. Årsagen er, at far og datter endnu ikke har kunnet få udbetalt deres del af regeringens hjælpepakker og derfor ikke har kunnet betale husleje.
Derfor er det nu – i hvert fald indtil der eventuelt bliver fundet en anden løsning – slut med mexicansk mad på Torvet i Brande, men for Berivan er det ikke nødvendigvis et endegyldigt farvel til Brande – hun understreger, at hun altid har været og stadig er glad for byen.
Læs mere om status hos de øvrige lokale spisesteder og værtshuse i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar