Nedrivningen af Præstelundskolen er gået i gang
Sidste sommer forlod de sidste elever Præstelundskolen, som har stået tom stort set lige siden. Nu går nedrivningen af de skimmelsvampramte bygninger for alvor i gang.
Nedrivningsopgaven er lagt i hænderne på nedbrydningsfirmaet P. Olesen A/S, der også stod for nedrivningen af det tidligere rådhus, biblioteket, musikskolen og de øvrige bygninger i Centerparken.
I første omgang har de sat 8 mand på opgaven, og de er startet med at fjerne ”indmaden” fra de nedrivningsdømte bygninger.
Det betyder samtidig, at skolegården er blevet afspærret for uvedkommende trafik.
De første bygninger, der forsvinder, bliver servicebygningerne nærmest Skolestien/Præstelunden, hvor bl.a. pedellen har holdt til, oplyser projektleder Mads Ruglykke, som har indrettet sit midlertidige kontor i den ene af de to gymnastiksale mellem gymnastikredskaber, ribber og basketkurve.
Læs mere i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar