Nørklerne lærte børnene at strikke
Indsendt af Villy Jensen den tir, 25/02/2025 - 13:14

Af Villy Guldbrand Jensen
Over to onsdage skal børnene i 6. klasse på Dalgasskolen lære at strikke.
De havde håndværker og design på skoleskemaet og så fik man den geniale ide at invitere nørklerne i Brande – damer der jævnligt mødes for at strikke og hygge sig - på besøg.
Og de var friske på ideen og tog op på Dalgasskolen i Brande hvor de viste eleverne – både drenge og piger – hvordan man strikker.
Og det blev ikke kun til strik, men også til en hyggelig snak med de voksne.
Nørklerne mødes jævnligt i Røde Kors lokalerne på Borupvej i Brande.
På billedet viser Bente Glud Kjeldsen Diana hvordan hun får startet på sit strikketøj.
Tilføj kommentar