Mr. Brandit lagde vejen forbi

Mandag formiddag blev nostalgipedalen jokket helt i bund, da en god, gammel bekendt af Brande lagde vejen forbi byens torv.

”En Scania 140 Super – men ikke en hvilken som helst Scania.”

Sådan begynder historien om ”Danmarks mest fotograferede lastbil i 80’erne”, som turnerede land og rige rundt sammen med sin ejer, Finn Jensen fra Brande, i truckerkredse også kendt som Mr. Brandit.

Op igennem 80’erne optrådte Mr. Brandit på forsiden af flere kassettebånd og magasiner, bl.a. i selskab med selveste Mr. President, og som plakat på mange teenage-værelser, en interesse der ikke mindst var affødt af den amerikanske kultfilm ”Convoy”.

I hjembyen Brande kørte Mr. Brandit flere gange i spidsen for optoget ved det årlige Brande Marked, og der blev gerne brændt en hel del gummi fra den lokale slidbanefabrik Bandag af ved de lejligheder.

Få lidt af historien om Finn Jensen, "Mr. Brandit" og lastbilens nye ejer i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul