Motionsdøgn på Uhre Friskole

For 2. år i træk, havde Uhre Friskole lavet Skolernes motionsDAG om til motionsDØGN.

At lave motionsdagen om til et motionsdøgn, ligger godt i tråd med skolens ønske om en aktiv skole. I forvejen holdes der aktive pauser og gåtur hver dag med eleverne. Skolen deltager også i flere fælles idrætsdage om året.

Torsdag formiddag var der fælles opvarmning, inden Uhre OL blev skudt i gang. OL bestod af discipliner som bl.a fægtning, svømning, bueskydning, stafetløb og golf.

Efter OL skulle eleverne være aktive i deres teams. Indskolingen og mellemtrinnet gav den gas i Uhre. Der var bl.a halvmarathon, diamant-løb. Overbygningen tog på en længere gåtur ned over heden og retur til skolen igen.

Uhre Friskoles Venner stod klar med aftensmad til alle elever og ansatte, som var blevet sultne efter dagens strabadser. Efter maden blev indskolingen og mellemtrinnet på skolen, hvor de hyggede sig og overnattede i klasserne. Overbygningen hoppede på cyklerne og smuttede en tur til Brande, hvor eleverne var en tur I svømmehallen inden natten bød på alverdens aktiviteter i hallerne og fitness, hvor flere instruktører afbrød deres nattesøvn, for at lave forskellig træning med eleverne.

Sammen med det allerførste sollys fredag morgen, cyklede eleverne retur til Uhre, hvor Friskolens Venner endnu engang var på banen med morgenmad.

Der var morgenaktiviteter, kåring af OL vindere og fælles afslutning inden eleverne blev sendt hjem på en velfortjent efterårsferie!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul