Morgenbrandert kostede kørekortet
Indsendt af Mikael Lund den tor, 01/10/2015 - 08:59

OPDATERET: En 38-årig kvinde fra Brande blev torsdag morgen kl. 06.35 anmeldt for spirituskørsel.
Kvinden var kommet kørende i bil ad Nordlundvej og havde ud for nr. 150 (på modsatte side af kolonihaverne) fået ram på nogle postkasser, hvorefter hun var faldet i søvn bag rattet. Den tilkaldte politipatrulje antraf således en sovende chauffør iført rød morgenkåbe, som, da hun blev vækket, blæste alkometeret op på 2,23 promille.
Kvinden blev derfor anholdt og indbragt til politistationen i Herning for at afgive en blodprøve.
Eftersom hendes promille oversteg 2, blev hun frakendt kørekortet med omgående virkning.
Tilføj kommentar