Morgenbrand på Gl. Arvadvej

Brandfolkene fra Falck i Brande fik ikke lov til at sove længe her til morgen. Kl. 06.02 blev de kaldt ud til en brand i et hus på Gl. Arvadvej, og slukningsarbejdet kom til at vare næsten 2 timer.

Det, der især besværliggjorde slukningsarbejdet, var det Decra-tag, der er monteret ovenpå husets oprindelige eternittag, forklarer indsatsleder Jan Sørensen. Det betød, at ilden kunne løbe imellem de to tagbeklædninger, som derfor måtte brækkes delvist op. Desuden måtte man af hensyn til brandfolkenes personlige sikkerhed foretage ekstra foranstaltninger, da eternittaget menes at indeholde asbest.

Et tændt stearinlys efterladt på et havebord på husets overdækkede terrasse mistænkes for at være skyld i branden, der gav store skader på en del af huset.

Husets beboer var kommet ud ved egen hjælp, inden brandfolkenes ankomst.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen