Modne butikstyve hos Chic

Dametøjsforretningen Chic på Storegade havde onsdag eftermiddag besøg af et par kunder, som forlod butikken igen uden at betale for deres varer. Det bemærkede en anden kunde i butikken, og vedkommende lod et ord falde til personalet, som fulgte efter de to kvinder.

De kunne se kvinderne sætte poserne med det stjålne tøj ind i en bil, hvorefter de satte sig ind på en nærliggende café.

Her fandt en tilkaldt politipatrulje dem siddende kort efter, og de to kvinder på henholdsvis 62 og 58 år, som begge er fra Brande, måtte da også gå til bekendelse. Og ikke nok med det: det viste sig, at de også havde været i Matas for at ”handle”; her havde de stjålet 2 flasker Nivea shower gel til en samlet værdi af 100 kr.

Værdien af det stjålne tøj, der ligesom shower gelen omgående blev returneret til rette ejer, er ikke oplyst.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul