Modkørende ramt af flyvende lastbilhjul

Mandag eftermiddag kort før kl. 17 skete der et temmelig usædvanligt færdselsuheld på Vejlevej ved Hundshoved syd for Nr. Snede.

En dyretransport med anhænger ført af en 43-årig polsk chauffør var på vej i nordgående retning, men ud for kantpæl 33 rev et hjul sig løs fra anhængeren og ramte en modkørende personbil ført af en 46-årig mand fra Ejstrupholm.

Bagved ham kørte først en 45-årig kvinde og derefter en 59-årig mand, begge fra Nr. Snede, og begges biler blev ramt af vragdele fra den 46-årige ejstrupholmers bil. Han blev kørt til observation på sygehuset i Horsens, men ifølge politiets oplysninger slap både han og de øvrige implicerede i uheldet uskadt fra oplevelsen, hvor hjulet ifølge vidner kom rullende henad vejen med gnister efter sig.

Dyrene i anhængeren blev omlæsset til en anden anhænger, hvorefter den polske chauffør kunne fortsætte transporten.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul