Mere liv og farver i Brande-bymidte
Læserbrevet med titlen ”Brande = ørken?” af Jan Lorenzen i Brande Bladet d. 21. januar fangede i høj grad min opmærksomhed. Det skyldtes bl.a. at jeg for nylig har haft samtaler med flere Brande-borgere om samme sag, som Jan Lorenzen omtalte. Disse samtaler drejede sig bl.a. om:
- parkerings-båse uden for butikkerne hele vejen igen-nem hovedgaden i byen (ligesom der er i begyndel-sen af hovedgaden med tilladelse til 30 minutters parkering)
- flere blomster-krukker med flerfarvede blomster på Torvet (gerne krukker som nu, men med flerfarvede blomster)
- flere bænke. Den ene bænk, som er der, bliver meget brugt - især om sommeren.
Jeg forstår ligeledes via omtalte læserindlæg, at borgmester Carsten Kissmeyer på et møde har udtalt, at der i Brande er "stor uenighed omkring p-pladser og problematikken i midtbyen ... og hvis der i "Brande-partiet" ville være opbakning til en løsning omkring emnet, ville han personligt bakke 100% op".
Det synes jeg, er utroligt in-teressant. Dels kender jeg ikke dette ”Brande-parti”, og dels mindes jeg ikke at have været med i drøftelser i byrådet om sagen.
Derfor har jeg også skriftligt opfordret Carsten Kissmeyer til at tage emnet op til drøftelse i byrådet.
Lad os håbe, at indlæggene i avisen og mange borgeres hjertesuk kan føre til, at vi i Brande får lidt mere farver, lidt mere liv og lidt mere handel i Brande Bymidte. Til glæde både for Brande-borgere, butikkerne og kommunen.
Med venlig hilsen
Tove Videbæk
Byrådsmedlem , Konservative
Tilføj kommentar