McDrive er åben

Fredag præcis kl. 11 blev antallet af burgerrestauranter i Brande fordoblet, da restaurantchef Maria Fisker klippede det røde bånd som tegn på, at McDonalds-restauranten ved motorvejsafkørsel Brande S nu er åben.
Forrest i køen i en flagpyntet bil holdt Ninna og Peter Bie, og selvom det er deres datter og svigersøn, Camilla Bie (t.h.) og Peter Larsens (t.v.) fjerde McDonalds-restaurant, var det faktisk første gang, (sviger-)forældrene forsøgte sig som drive in-kunder.
De nåede da også at blive overhalet af Magnus Boldreel, der havde taget en pause fra hjemmeundervisningen og trods det regnvåde vejr var hoppet på cyklen for at være blandt de første kunder.
Han valgte den anden af de to kørebaner, så mens Ninna og Peter Bie overvejede, hvad de skulle bestille, fik Magnus æren af at aflevere den første bestilling på McDonalds i Brande, mens Camilla Bie med en stor paraply forsøgte at skærme ham mod regnen.
Tilføj kommentar