Markant færre brevstemmer

Antallet af afgivne brevstemmer er faldet med næsten 23 % i forhold til kommunal- og regionsrådsvalget for fire år siden.

Fristen for at brevstemme udløb i fredags kl. 16. I løbet af weekenden har Ikast-Brande Kommunes valgsekretariat opgjort antallet af brevstemmer til kommunalvalget til 947. Det er hele 280 færre end ved det seneste kommunalvalg i 2013, hvor 1227 havde afgivet deres stemme på forhånd.

Antallet af brevstemmer plejer at være en god indikator på valgdeltagelsen, men der skal tages højde for, at Ikast-Brande Kommune denne gang ikke har afholdt brevstemme-arrangementer på gymnasiet og handelsskolen.

I alt er der 31.587 denne gang stemmeberettigede i Ikast-Brande Kommune. Det er 2,4 % flere end i 2013, hvor 30.844 kunne afgive deres stemme ved kommunalvalget.

Ved valget i 2013 endte stemmeprocenten på 75,34 %. Kommunens 15 afstemningssteder åbner ligesom i resten af landet en time tidligere end normalt, kl. 8 tirsdag morgen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul