Lyserød lørdag på Torvet

Lørdagens vejr viste sig gunstigt stemt overfor Kræftens Bekæmpelses tombola på Torvet, selv om enkelte balloner fløj forvirret rundt. Brande City Detail havde igen i år samlet gevinster ind til fordel for forskningen i brystkræft – i slutspurten nærmerde antallet sig 90 gevinster.

Fra tombolaen åbnede kl. 10 og de næste par timer var der en jævn strøm af købere, så vi fik næsten udsolgt, fortæller Inger-Lise Katballe, der er formand for Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Ikast-Brande. De fleste kom også for at støtte sagen, men gode gevinster giver altid glæde.

Der kom også en enkelt hund efter gevinster. Den blev dog skuffet – den havde glædet sig til en fiskefrikadelle gevinst, fortalte ejeren.

Overskuddet er ikke gjort op p.t. fordi mobilepaybetalingerne først skal registreres, men Inger-Lise Katballe forventer et overskud til kræftsagen på omkring 12.000 kr. – et rigtig fint resultat af den samlede indsats.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul