Lygtepæl nedlagt
Indsendt af Mikael Lund den ons, 23/03/2022 - 08:52
En aldeles sagesløs lygtepæl på Strømmen måtte tirsdag aften kort før kl. 21 lade livet på grund af en uopmærksom bilist.
Bilisten, en 29-årig mand fra Brande, påkørte lygtepælen med relativt lav hastighed, men til trods for dette knækkede den og lagde sig derefter til rette ved bredden af Brande Å.
Politiet tilskriver påkørslen uopmærksomhed hos bilisten, som derimod hverken var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. Han vil derfor ikke blive sigtet for noget i den forbindelse.
Der skete udelukkende materiel skade ved påkørslen.
Tilføj kommentar