Lukker butikken igen efter knap et år
Thomas Eriksen har besluttet at lukke sin butik Minimin efter knap et år på adressen Storegade 24 i Brande.
Torsdag den 25. april 2024 åbnede butikken for første gang med eksklusivt outlet børnetøj og legetøj og børneinteriør.
Thomas Eriksen udtalte dengang at man kun ville forhandle mærkevarer, hvor man købte restpartier op og man var meget opmærksom på at det var organic børnetøj med de højeste certificeringer.
Ideen var at butikken skulle åbne som outlet og pop up butik og så se om der var basis for at drive en permanent butik.
Men nu er slutter det.
- Vi har i noget tid håbet på at tendensen, Black Week og jul ville kunne gøre noget positivt ved omsætningen, men statistikken igennem hele efteråret har vist at det måske er lidt for svært med detail for os her i Brande. Vi er selvfølgelig udfordret af købe tendenser på flere måder, og må sande at omsætningen ikke slår helt til i forhold til vores omkostninger, fortæller Thomas Eriksen til Brande Bladet. Vi startede en hjemmeside i håb om at det kunne spæde til omsætningen, men med de krav Google har til søgeoptimering osv. kunne vi godt se det ville have lidt lange udsigter til at den virkelig fik effekt. Hvis det skulle være helt optimalt skulle vi investere endnu flere penge i den, og det var jeg nok desværre ikke klar til. En trist beslutning for byen synes jeg. Butikken er en flot stor butik, som nu igen skal stå tom. Håber der hurtigt vil komme en ny lejer i lokalerne. For nylig er den blevet opgraderet med mere varme og nye installationer.
Da jeg solgte min andel af min tidligere virksomhed, har jeg pga. klausul været væk fra min tidligere branche indenfor tekstil, men er i efteråret blevet kontaktet af et firma der gerne ville gøre gavn af mine erfaringer. Så jeg er tilbage i mit gamle erhverv, og har de sidste godt 2 mdr. haft hjælp på i butikken, og vil fortsat have det indtil vi lukker helt, fortæller Thomas Eriksen. Januar er med normale åbningstider, og så må vi se hvordan varelager og aktivitet i butikken gør om februar også bliver en mulighed. Muligvis med begrænsede åbningstider. 1 marts skal vi være ude af lokalerne.
Tilføj kommentar