Sponsorcykelløb for kunststofbanen
Brande IF og Brande Old Boys arrangerer torsdag den 12. juni et sponsorcykelløb med det formål at cykle nogle penge ind til den nye kunststofbane på stadion.
Cykelløbet er en del af festlighederne omkring Brande marked – og løbet køres på en rundstrækning i midtbyen med start ved Torvet foran Handelsbanken.
Derefter køres op ad Jernbanegade til venstre ved Bestseller-butikken, hen til El-huset, ned til EuroSpar, hen til Matas, til højre ned mod hallen, ind på Strømmen og hen til ”Slagterstien”, op ad bakken og gennem passagen ud på Storegade igen.
Det er en rundstrækning på en lille kilometer, og specielt turen op ad ”Slagterstien” bliver en udfordring. Mon ikke mange tilskuere vil tage opstilling her og heppe på rytterne?
Ruten vil selvfølgelig være afspærret og kontrolleret under selve løbet.
Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar