Juveler på Harrild Hede

På tur søndag inviterer Ikast-Brande Kommune på sommerfugle-safari på Harrild Hede med Morten DD.
Sensommeren på Harrild Hede byder på et utal af smukke sommerfugle, bier og blomster. Hvis vejret er godt, kommer deltagerne tæt på så farvestrålende arter som dukatsommerfugl, blåhatjordbi og djævelsbid samt en mængde andre sjældne arter.
- Medbring kikkert til rovfuglene og kamera til alle de ting, som vi kommer tæt på, lyder opfordringen fra naturvejleder Morten DD Hansen, der også minder om, at man husker at medbringe drikkelse – ”hede har ikke fået sit navn for sjov,” som han siger.
- Sommeren har været knastør, så det er lidt uvist, hvor mange sommerfugle, vi kommer til at se. Til gengæld er fugletrækket i fuld gang, siger han og garanterer, at man nok skal få masser af dyreliv at se – det er bare ikke helt sikkert hvad.
– Det kommer lidt an på vejret og ”dagsformen”, formulerer han det. Turens længde er ca. 5 km, og den kommer til at foregå i et stille og roligt tempo, hvor alle kan være med.
Mødestedet er P-pladsen ved Harrild Hede Naturcenter (se kommunens annonce i Focus for nøjagtig info).
Sidste sommer deltog ca. 50 i sommerfugle-safarien på Harrild Hede.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul