Hvem har dyrket Brandes største græskar?

Lørdag formiddag bliver det afgjort, hvem der har dyrket Brandes største græskar i år, når lokale græskardyrkere i alle aldre møder op på Torvet for at lægge deres græskar på vægten.
Bag konkurrencen står en gruppe med Frede Mortensen som tovholder, de vil også forestå vejningen.
- Idéen til konkurrencen kom frem, da vi var nogle stykker fra Brandlund, der deltog i Naturfredningsforeningens indsamling af affald i naturen. Dette blandt andet ud fra et ønske om, at der skulle ske noget på Torvet, forklarer Frede Mortensen.
– Så det blev altså til en konkurrence om, hvem der har dyrket det største græskar, og jeg ved, at 4H-børn i både Brande og Uhre har gået op i konkurrencen og vil deltage med nogle ret så store græskar.
Takket være velvillige sponsorer er der præmier til de største i både børne- og voksenklassen. Samtidig vil 4H servere smagsprøver på græskarsuppe og måske kan man også få en opskrift med sig hjem.
- Vi håber, at rigtig mange, gerne en 40-50 stykker møder op for at få vejet deres græskar, siger Frede Mortensen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul