FrivilligBørsen vender tilbage

FrivilligBørsen - de-gode-aftalers-dag - vender tilbage 14. maj i RemisenBrande.
Det var en stor succes sidste år, da Danmarks første FrivilligBørs blev afholdt i RemisenBrande. 155 aftaler blev indgået.
FrivilligBørsen fungerer som en børs, hvor deltagerne i løbet af et kort og aktivt arrangement udveksler ydelser. Formålet med FrivilligBørsen er at skabe en møde- og markedsplads for de tre målgrupper:
1) Frivillige foreninger/organisationer/enkeltpersoner, 2) Virksomheder og 3) Kommunale institutioner. Alle tre målgrupper er ligeværdige og sammen om at løfte begivenheden.
Ikast KFUM Volley fik blandt andet følgende ud af at deltage på FrivilligBørs sidste år: Hjælpere til stævner, nye medlemmer og et kursus om trivsel til klubbens trænere.
Bedemand Martha Gadeberg tilbød foredrag og en af aftalerne blev besøg på Den Internationale Skole med et foredrag om begravelseskulturer i forskellige lande.
Social Psykiatrisk Center Syd, som bl.a. rummer et socialpsykiatrisk bosted, tilbød bl.a. kagebagning til foreningsarrangementer og foredrag om sundhed. De kom hjem med aftaler med Hedens Square Dansere om dansearrangementer på bostedet, en aftale med Brande Billard m.v.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul