Forskning i børnehøjde

Når vi hører ordet ”Forskning”, tænker de fleste af os på professorer i hvide kitler, der står med reagensglas i et laboratorium. Forskning er dog meget andet og mere end det, og det sætter Uddannelsesministeriet hvert år fokus på i forbindelse med deres nationale videnskabsfestival ”Forskningens Døgn”.
Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interessen for forskning blandt helt almindelige mennesker, og skabe større indsigt og forståelse for forskningens betydning for samfundet og for vores hverdag.
Bæredygtighed i Ikast-Brande Kommune
Aktiviteterne indenfor Entreprenørskabsskolen er af stor betydning i Ikast-Brande Kommune, og med et veloverstået projekt ”Bølger i hverdagen” er der nu draget nogle nye gode erfaringer, som kan bruges i kommende initiativer med entreprenante samarbejdsforløb mellem skoler og virksomheder.
Derfor springer kommunen nu med på en ny bølge i anledning af Forskningens Døgn, og introducerer derfor det nye store entreprenørskabsprojekt ”Forskningens Døgn 2014 – Bæredygtighed i Ikast-Brande Kommune”. Projektet kulminerer torsdag den 24. april 2014.
Projektet har til formål at give kommunens elever i skolernes  5., 6. og 7. klasser samt i ungdomsuddannelserne en større viden om de tre primære erhvervsområder i kommunen, som er grøn energi, tekstil og landbrug & fødevarer. Derudover sigter projektet mod at lade eleverne komme med nye og interessante bud på hvad der kendetegner bæredygtighed og hvordan dette kan føre til ansvarlige og relevante handlinger i forhold til miljøet og mennesker. Endelig skulle projektet også gerne højne elevernes interesse for de naturvidenskabelige uddannelser, men det er ikke noget krav at samarbejdsprojekterne absolut har en naturvidenskabelig vinkel. For der findes også forskning indenfor de mere bløde områder som eksempelvis etik og dyrevelfærd m.m.  
Grøn energi, tekstil og landbrug – fra jord til bord
I stil med projekt ”Bølger i hverdagen” vil der ligeledes i Forskningens Døgn 2014 blive gennemført entreprenante samarbejdsforløb med lokale virksomheder. Udgangspunktet for samarbejdet med virksomhederne vil være temaet ”Bæredygtighed i Ikast-Brande Kommune”, og professionelle forskere indenfor de respektive erhvervsområder vil ligeledes indgå i processen med eleverne. En forskelligartet vifte af lokale virksomheder udgør det stærke felt, der kommer til at indgå i nye spændende partnerskaber med skolerne. Virksomhederne er følgende: Siemens, Niebuhr Gears, Ikast Værkerne, dk company, Erla Trikotage, Kelsen Group A/S, Kjaergaard, Månsson, Naturstyrelsen, KMC og OK Snacks.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul