Lokal glæde og irritation

Niels Hansen

Formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen.

Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen

Der var stor glæde og stolthed – både hos mig som formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og i Holstebro – da kommunen blev kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Hvor er vi heldige, at vores lokale virksomheder har flere kommuner i vores region, som gør en stor indsats for at kunne tilbyde gode rammevilkår til erhvervslivet. Det kan vi godt være stolte af.

Men der har også været lidt irritation lokalt i vores region. Ikast-Brande har kaldt analysen for upræcis, og borgmester Carsten Kissmeyer fremhæver, at kommunen har sin egen måde at gøre tingene på. Det respekterer vi selvfølgelig, men derfor kan man sagtens sammenligne kommunerne og se, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden. Og Ikast-Brande gør det jo glimrende på flere områder. Dansk Byggeri tager gerne en dialog med kommunen om analysen og Ikast-Brandes placering.

Struer har kritiseret analysen og karakteriseret det som en fejl, at Dansk Byggeri ikke fandt kommunens målsætning for sagsbehandlingstider, når den lå på hjemmesiden. Her er der imidlertid ens regler for alle. Kan informationen ikke findes på siden i løbet af fem til ti minutter, så vil mange lede forgæves, og det er i praksis det samme, som at oplysningerne ikke findes.

Alt i alt glæder jeg mig dog over, at de midt- og vestjyske kommuner generelt er meget erhvervsvenlige, og mange af dem derfor også er blandt landets bedste. Tillykke og tak.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul