Lisbeth og Deevee udtaget til landsholdet

Af Mikael Lund - 

I slutningen af marts kunne du her i Brande Bladet læse en reportage om Lisbeth Otvald og hendes belgiske hyrdehund Deevee von der Nidderspitz, som har kvalificeret sig til VM i lydighed. Mesterskaberne skulle egentlig have været afholdt i Grækenland midt i maj, men afholdelsen blev på grund af corona udskudt til næste år.

2021 er derfor blevet lidt af en mellemsæson, som bl.a. er blevet brugt på at udvide husstanden med hvalpen Riva, men selvom coronaen også har formået at sætte sit præg på den hjemlige sæson i form af flere stævneaflysninger, har Deevee alligevel formået at lave nogle rigtig flotte resultater i årets løb, fortæller Lisbeth Otvald:

- Vi kvalificerede os til DKK's DM 2021 Rally Champion-klasse og blev nr. 4 i et virkeligt stærkt felt. Ved det årlige træf i august for belgiske hyrdehunde vandt Deevee SBH DM i Rally Champion-klassen og SBH DM i LP3.

Midt i september blev Deevee desuden Dansk Lydigheds Champion, og makkerparret blev ved samme lejlighed officielt udtaget som reserve til DKK´s danske landshold i rally, fortæller Lisbeth Otvald videre.

Det danske landshold i rally skal deltage i NM, som afholdes i Sverige d. 11.-12. december.

Læs mere i Brande Bladet i denne uge.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul